Nytårskure - Assentoft januar 2026

17-01-2026

Nytårsskue i Assentoft

Den 17. januar gik turen til Assentoft, hvor DKK afholdt nytårsskue og sikke en dag det blev.

Vi var begge afsted fra By Family Sletterhage, kameraerne var klar, og forventningerne var høje. Heldigvis blev de mere end indfriet.

Dagen bød på smukke hunde, koncentration i ringen, spænding før bedømmelserne og de helt særlige øjeblikke imellem det hele. 

Små blikke mellem hund og ejer. En hånd der beroliger. En logrende hale fuld af forventning. Det er netop de øjeblikke, vi elsker at fange.

Vi fik fotograferet min venindes hund, som gjorde det så flot, men også flere andre skønne hunde, hvor personligheden virkelig fik lov at træde frem både i bevægelse og i de rolige stunder.

For os handler hundefotografering stadig om meget mere end korrekt opstilling. Det handler om udtryk, relation og det nærvær, der opstår, når hund og ejer arbejder sammen. Og det var præcis dét, dagen i Assentoft rummede.

Tusind tak til alle jer, der kom forbi, sagde hej og viste interesse for vores billeder. Det betyder mere, end I aner.

Vi tager hjem med fyldte hukommelseskort, varme smil og endnu mere kærlighed til det, vi laver.

Vi glæder os allerede til næste gang.

/ Photo by Sletterhage

Share