Retningslinjer

For at sikre en tryg, behagelig og professionel fotografering for alle parter, gælder følgende regler og forventninger. Ved booking accepteres disse retningslinjer. 

Generel adfærd 

Vi forventer en respektfuld, rolig og venlig omgangstone under hele fotograferingen. Fotografens anvisninger skal følges for at skabe de bedste og tryggeste rammer. Uacceptabel adfærd, chikane eller manglende respekt tolereres ikke. 

Børn og familier 

Børn skal ALTID behandles med tålmodighed og omsorg. Ingen børn må presses til smil, positurer eller adfærd, de ikke er trygge ved. Forældre og værger er ansvarlige for deres børn under hele fotograferingen. 

Dyrevelfærd 

Dyrets trivsel kommer ALTID først. Ingen dyr må stresses, presses eller tvinges til handlinger, de ikke er trygge ved. Vi arbejder i dyrets tempo og afbryder eller holder pauser efter behov. 

Ansvar for dyr 

Du er som ejer ansvarlig for dit dyrs adfærd og trivsel under fotograferingen. Dyret skal være sundt, velplejet og egnet til at deltage i fotograferingen. Aggressiv eller farlig adfærd kan medføre, at fotograferingen afbrydes. 

Graviditets- og konfirmationsfotografering 

Foregår altid med respekt for den fotograferedes grænser og behov. Pauser gives efter behov, og komfort prioriteres højt. Ingen må presses til positurer eller udtryk, de ikke føler sig trygge ved. 

Mistrivsel og underretning 

Oplever vi tegn på mistrivsel, omsorgssvigt eller utrygge forhold, hvad enten det gælder dyr eller personer, forbeholder vi os retten til at afbryde fotograferingen. Ved mistanke om alvorlig mistrivsel hos dyr er vi forpligtet til at kontakte Dyreværnet.

 Afbrydelse af fotografering 

Vi forbeholder os retten til at afbryde eller aflyse fotograferingen, hvis retningslinjerne ikke overholdes, eller hvis trivsel og sikkerhed vurderes truet. I disse tilfælde ydes der ikke refusion.